42320603phone

Kort og klart

produkt_stor copy

KORTVISUALISERING.DK laver interaktive kort til mange forskellige formål. Det drejer sig blandt andet om:

  • Interaktive kommunekort, regionskort, europakort eller verdenskort. Klik på hvert område af kortet og få et væld af oplysninger. Det interaktive kort skaber overblik og kan give ny værdifuld viden. Kortet kan blandt andet vise grafer, søjler eller en automatisk tekst for hvert område. Det kan være datakort, som bygger på tal eller statistik. Kortet kan også bruges til at vise mange andre ting, som I ønsker. (Se eksempler)
  • Virksomheds-kort. Et interaktive kort kan give virksomheder værdifuld viden om salg, kunder og budgetter og bruges som analyseværktøj. Kortet kan også bruges til at præsentere virksomheden og vise sælgere og kontaktpersoner i forskellige områder. Har virksomheden flere adresser, viser det interaktive kort naturligvis, hvor virksomheden holder til. Det interaktive datakort bliver stylet, så det passer til layoutet på jeres hjemmeside. (Se eksempel)
  • Data-kort med op til flere tusind punkter. Et interaktivt kort med mange punkter, kan være ideelt til at vise, hvor den bedste skole ligger, den værste restaurant er placeret, eller hvor man fx. kan finde ledige parkeringspladser i København? Data-kort er også velegnet at vise et væld af oplysninger om virksomheder. Det er let at sortere de mange punkter. Med et enkelt klik, kan du få vist de værste eller bedste og danne dig et overblik på det interaktive data-kort. Det er også muligt at designe et kort, så punkterne indeholder forskellig tekst, som bygger på data. (Se eksempler)
  • Kort der let opdateres. Har I behov for løbende at opdatere kortet, kan man styre det interaktive kort gennem et onlineregneark. Indtast nye værdier, navne eller tekst i regnearket, og kortet ændrer sig automatisk.
  • Flotte fladekort, som kan trykkes i aviser, magasiner og brochurer. De mange forskellige kort er farvelagt efter data og statistik. (Se eksempler)

Platforme

Det interaktive kort virker på alle platforme:

  • Computer (pc og mac)
  • Tablets
  • Smartphones
  • Ipad

Kortet indeholder ikke flash. Det betyder, at det interaktive kort indlæses hurtigt på hjemmesiden. De interaktive kort virker på alle browsere Internet Explorar, Safari, Google Chrome, Firefox osv. Vær dog opmærksom på, at hvis folk bruger forældede versioner af browseren og ikke opdaterer plugins mm., kan kortet ikke altid vises. Det skyldes ikke problemer med kortet, men drejer sig om, at browsere skal være opdateret for at fungere optimalt på nettet. For eksempel kan man heller ikke bruge netbank, hvis man ikke sørger for at opdatere Java. Farver på kortet kan variere afhængig af, hvilken skærm og opløsning, du bruger.

Hosting af interaktive kort

Når et interaktivt kort er færdigt, får I koden som  html, så I kan hoste det på jeres egen hjemmeside. Det kan også let sættes ind på hjemmesiden som en iframe, hvis I foretrækker det. Kortvisualisering.dk tilbyder også gratis at hoste kortet.

Priser

Det er meget forskelligt, hvor lang tid, det tager at producere et flot interaktivt kort. Her er de vejledende priser, så du på forhånd kender lejet. Har I behov for mange interaktive kort, er det muligt at få mængderabat. Hvis kortet er journalistiske og bliver brugt på mediernes hjemmesider, er prisen ifølge skattereglerne uden moms. I alle andre tilfælde er priserne plus moms.

Eksempler på priser:

  • Simpelt interaktivt kommune-kort = 2.600 kroner. I prisen indgår en times forberedelse af materialet, så det kan lægges på kortet. Samtidig er der afsat en time til at tale farvesætning, så farverne på kortet passer til jeres hjemmeside. Hvis materialet til kortet bliver leveret, så det kræver ekstra tid at sætte op, er prisen 539,- kroner per time. 
  • Ekstra arbejde med grafer og bokse= min. 700 kroner. Hvis boksene i det interaktive kort skal indeholde grafer, som automatisk ændrer sig eller bokse i html, koster det minimum 700 kroner ekstra for kodning. Få en fast god pris, inden vi går i gang.
  • Interaktivt kort med flere lag= min. 3.400 kroner. Nogle gange bliver oplysningerne på et interaktivt kort vist bedst, hvis man deler det op i forskellige lag. For eksempel kan et lag med kommuner vise karaktergennemsnittet for hele kommunen. Laget med prikker ovenpå viser så karaktererne for hver enkelt kommune.
  • Avancerede interaktive kort der giver vigtig viden= 8-10.000 kroner og opefter. Nogle gange har virksomheder, ministerier og organisationer brug for særligt skræddersyede kort, der automatisk bliver opdateret fra json feed eller en database. Oplysninger skal samtidig analyseres for at gøre kortet klart. Er der tale om avancerede analyser og visualiseringer kan prisen runde 10.000 kroner afhængig af ønsker. Under alle omstændigheder får I en fast pris, før opgaven sættes i gang.
  • Analyse, bearbejdning af tal og tekst, så kortet fortæller den bedste historie = 539,- kroner per time. Hvis kortet skal vise tendenser eller statistik, kan der være behov for at analyse tallene og udvælge, hvad der bedst egner sig til det interaktive kort.

Mail til info@kortvisualisering.dk eller ring på 4232 0603 og få et uforpligtigende tilbud.